FCI Standard Nr.
123
Dato 29.01.1999 (GB) (ORG 06.05.1997)
FIELD SPANIEL
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse: Stødende og apporterende jagthund. Ideel til jagt i
uvejsomt terræn eller som ledsager for landmanden. Ikke egnet som byhund.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde,
vandhunde),
Sektion 2
(Stødende jagthunde).
Med
brugsprøve.
Helhedsindtryk: En
harmonisk bygget og ædel, fremragende jagt-spaniel, bygget til aktivitet, og
hårdt arbejde.
Temperament: Usædvanligt
lærvillig, energisk, følsom og selvstændig.
Hoved:
Skalle: Smukt mejslet, med godt
markeret nakkeknude. Partiet under øjnene er tørt. Hvis det er udfyldt, vil det
få hele hovedet til at virke groft. Let fremtrædende øjenbrynsbuer.
Stop Moderat.
Næse: Veludviklet,
med godt åbne næsebor.
Næseparti: Langt
og tørt, hverken tilspidset eller kvadratisk. I profil danner det et jævnt
forløbende kurve fra næsen til struben.
Kæbe. bid: Stærke køber med perfekt,
regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper
de underst, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Godt
åbne, men mandelformede, med tæt sluttende øjenrande, så blinkhinden ikke ses.
Udtrykket er alvorligt og blidt. Øjenfarven er mørk nøddebrun.
Ører: Moderat
lange og brede, lavt ansatte og vel behængte.
Hals: Lang,
stærk og muskuløs, så hunden uden anstrengelse kan apportere vildtet.
Krop:
Ryg og Lænd: Stærk, vandret og muskuløs.
Bryst: Dybt og veludviklet,
med moderat hvælvede ribben. Brystkassen udgør 2/3 af hele kropslængden.
Hale: Lavt
ansat og aldrig båret højere end ryglinien. Smukt behængt og med livlig
haleaktion. Normalt kuperet med 1/3. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
Lemmer:
Forpart: Moderat
lange forben. De er lige, med flade knogler.
Skulder: Lange, skråtliggende og
godt tilbagelagte.
Bagpart: Stærk
og muskuløs.
Knæ: Moderat vinklede.
Haser: Godt lavt ansatte.
Poter: Kompakte
og runde - ikke for små - med robuste trædepuder.
Bevægelse: Langt og besindigt trav med kraftigt fraskub fra
bagparten. Kort, stødende bevægelse uønsket.
Pels:
Hårlag: Langt og fladtliggende,
glansfuldt og med silkeagtig struktur. Aldrig krøllet, kort eller ruhåret.
Rigelige behæng på brystet, på kroppens underside og på bagsiden af benene, men
kort pels fra haseleddet og nedefter.
Farve: Sort, leverfarvet eller
roan (spættet), alle eventuelt med tan-farvede aftegninger. Hos ensfarvede
hunde er hvidt eller roan på brystet tilladt. Ren sort/hvid eller
leverfarvet/hvid kan ikke accepteres.
Størrelse: Skulderhøjde
omkring 46 cm (18 ins). Vægt fra 18 til 25 kg.
Fejl: Enhver
afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.
Bemærk: Hanhunde
skal havde to normalt udviklede tekstiler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt,
betragtes som en alvorlig fejl.
Ω Ω
Ω
Standarden udgivet af FCI 29 JANUAR 1999
Oversættelsen
godkendt af DKK's Standard komité
APRIL 2000
€€€
NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 1997 €€€
Venligst
udlånt af DKK APRIL 2002