FCI Standard Nr.
127
Dato 05.02.1999 (GB) (ORG 14.06.1990)
SUSSEX SPANIEL
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse: Stødende jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde,
vandhunde),
Sektion 2
(Stødende jagthunde).
Med
brugsprøve.
Helhedsindtryk: Tæt
og kraftigt bygget. En aktiv og foretagsom hund, hvis karakteristiske bevægelse
er udpræget rullende, forskellig fra alle andre spaniels.
Temperament: Medfødte
arbejdsevner. Giver hals under arbejdet i tæt bevoksning. Venligt gemyt,
aggressivitet er særdeles uønsket.
Hoved:
Skalle: Bred, med en moderat
kurve fra øre til øre, hverken flad eller æbleformet, med en midterfure og
markante øjenbrynsbuer. Nakkeknuden udtalt, men ikke spids.
Stop Udtalt.
Næse: Leverbrun,
med veludviklede næsebor.
Kæbe. bid: Stærke kæber med perfekt,
regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper
de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Af
nøddebrun farve, ganske store, men ikke runde og udstående. Udtrykket er blidt,
og blinkhinden ses kun en smule.
Ører: Tykke,
ret lange og dråbeformede, moderat lavt ansat, netop over øjenhøjde. De bæres
liggende tæt ind til skallen.
Hals: Lang,
stærk og let bet. Hovedet bæres ikke meget over ryglinien. En smule læst skind
ved struben, men behængt med god markeret
"kalvekrøs".
Krop: Hele
kroppen er stærk og lige fra manke til hofter, uden nogen form for talje.
Ryg og Lænd: Veludviklede og muskuløse i både
bredde og dybde.
Bryst: Dybt og veludviklet,
ikke for rundt og bredt. De bageste ribben skal være dybe.
Hale: Lavt
ansat, aldrig båret højere end ryglinien. Traditionelt kuperet til en længde på
5 til 7 inches. (NB! Kupering er forbudt i Danmark.)
Lemmer:
Forpart: Benene
er ret korte og stærke.
Skulder: Skråtliggende og frit
bevægelige.
Over-/underarm: Med kraftig benstamme, muskuløse.
Håndrod: Svær og stærk.
Mellemhånd: Kort, med god knoglekraft.
Bagpart: Korte
og stærke ben med god benstamme. Bagbenene må ikke virke kortere end forbenene
eller være overvinklede.
Lår: Muskuløse og med
kraftig knoglebygning.
Haser: Svære og stærke.
Poter: Runde,
med fyldige trædepuder og god behåring mellem tæerne.
Bevægelse: Præcis aktion både for og bag, med en karakteristisk
rullende bevægelse.
Pels:
Hårlag: Rigelig og fladtliggende,
uden tendens til at krølle, og med passende underuld til at beskytte mod
vejret. Ørerne er beklædt med et blødt hårlag, som dog ikke må være for
fyldigt. For - og bagpart er moderat behængt. Halen er beklædt med et tykt
hårlag,
mener uden behæng.
Farve: Varm, gylden leverbrun,
hvor hårspidserne har en gylden nuance. Den gyldne farve skal være dominerende.
Mørk leverbrun eller rødbrun pels er uønsket.
Størrelse: Ideal
skulderhøjde fra 38 cm til 41 cm, væg omkring 23 kg.
Fejl: Enhver
afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.
Bemærk: Hanhunde
skal havde to normalt udviklede tekstiler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes
som en alvorlig fejl.
Ω Ω
Ω
Standarden udgivet af FCI 5 FEBRUAR 1999
Oversættelsen
godkendt af DKK's Standard komité
APRIL 2000
€€€
NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1991 €€€
Venligst
udlånt af DKK APRIL 2002